Kunsten at lave mad og flyvemaskiner

Sidste torsdag skulle vise sig at blive en begivenhedsrig dag. I stedet for vores mere eller mindre spændende tutoring-timer (lektietimer) skulle vi nemlig se en film. Det var frivilligt, og de fleste tænkte nok ligesom mig, at så fik man da lidt afveksling. Filmen hedder Food Inc. og handler om fødevareindustrien i USA.

Det her er sådan, vi gerne vil tro, vores mad bliver lavet. Landlig idyl, dyrene har det godt og kvaliteten er i højsædet.

Men ifølge Food Inc. er virkligheden en helt andet. Mad er som alt andet noget man kan tjene penge på, mange penge. Og måden hvorpå man kan forøge sin indtjening er ved at forringe dyrenes og arbejdernes vilkår:
 - Kyllingerne bliver slagtet dobbelt så hurtigt som de gjorde for 50 år siden - og nu er de dobbelt så store.
 - Illegale mexikanske arbejdere bliver ansat til en sulteløn og når arbejdsgiverne er færdige med dem, anmelder de dem til politiet og de bliver smidt ud af landet.
Sjovt nok er det åbenbart kun ulovligt at være ansat, og ikke at være den der ansætter!

 - Køerne bliver fodret med majs i stedet for græs, fordi majs er billigt. Faktisk kommes der majs i alt! Nærmest alle forberedte madvarer i supermarkedet indeholder majs. Selv Coca Cola! Som et par kemikere sagde i filmen, kan majs ved lidt kemisk snilde laves om til næsten hvad som helst. 

Et eksempel på industriens magt:
En genmodificeret sojabønne blev godkendt af staten. Landmænd begyndte at købe frøene fordi de var godkendt og fordi de havde en stor resistans overfor skadedyr og sprøjtemidler. Bagsiden af medaljen var, at firmaet nu havde alle rettigheder til bønnen. Det betyder, at bønderne ikke må gemme deres egne frø, men hvert år skal købe nye. Fordi firmaet er så stort står de nu for 90 % af sojabønnerne i USA. Hvis man forsøger at gemme sine frø kan man godt regne med at blive sagsøgt. Og de bliver ved til man giver op. Denne kontrol betyder at firmaet kan tage lige hvad de vil for sojabønnerne, fordi der ikke er nogen konkurrence. - Tænk at eje en plante!


Noget der også gjorde indtryk på mig var, at der i hele USA kun er 13 slagterier! Det svarer til, at der i Europa ikke engang ville være et slagteri pr land! Selvfølgelig er det mere effektivt, og man sparer en masse penge, men der er bare lige ét problem: Når så store mængder kød kommer forbi det samme sted, betyder det, at hvis der er sygdom i én ko, er resten af kødet også i fare for at blive inficeret. Det vil sige at 1/13-del af alt kød bliver nødt til at blive trukket tilbage fra hylderne. Og det er meget svært når industrien er så magtfuld. Selvfølgelig vil de ikke uden kamp miste så stor en indtjening. Sundhedsrisikoen er enorm og igen kan det ikke nytte noget at sagsøge - hvem har penge nok til at slå så omfattende en modstander?


Der var også den her familie som kun havde råd og tid til at købe fastfood-mad. De vidste godt, at det ikke var godt for dem, men de havde ikke råd til andet, fordi de skulle have råd til at købe piller til farens sukkersyge... Ond cirkel! I USA er det sunde mad det dyreste, hvilket jeg synes er foruroligende!

Efter filmen var der en diskussion om, hvad man kunne gøre for at ændre de her ting. Det var fx at købe økologi, fair-trade, frugt og grønt efter årstiden, kende dyrevilkårene og købe lokalt. Det er da noget, jeg har tænkt mig at tænke lidt mere over for fremtiden. For som der blev sagt bagefter, har industrien nemlig ikke mere magt end dens kunder giver den, det er trods alt os de lever af.

Mig i gavebutikken på Boing fabrikken. Det eneste sted man fik lov til at tage billeder - meget ærgerligt!

Om eftermiddagen var vi på Boing. Vi fik en rundtur på omkring halvanden time på fabrikken. Og det mest fascinerende var størrelsen! Det mest irriterende var, at man ikke måtte tage sit kamera med, hvilket jeg var virkelig træt af! Ville jo gerne have lagt nogle billeder herind.

Bygningen hvor de bygger de enorme fly er anset som verdens største arealmæssigt. Jeg er ikke typen der husker tal, men jeg kan dog huske at guiden fortalte, at den er stor nok til at rumme hele Disneyland i Californien - og så ville der endda være en del plads til overs! Derudover kan der, når de har dørene åbne, komme fugt ind så det dannes skyer inde i bygningen. Altså et helt lille vejrsystem med regn og det hele! Og det der med varme bruger de heller ikke, de tusindvis af lamper der oplyser bygningen kan producere nok varme til at holde temperaturen omkring de 20 °C.

Alt i alt var det et meget fedt besøg med udsynet ned over de enorme byggehaller som højdepunktet. Det er slet ikke til at fatte at noget kan være så stort og at så mange mennesker kan få en arbejdsplads til at fungere som en velsmurt maskine. Tre dage og så er der et fly ligeså højt som en femetages bygning - utroligt!

Men ja, alting skal jo laves et sted, flyvemaskiner er bare ikke lige en af de ting, man kan forestille sig hvordan bliver lavet, før man faktisk ser det med egne øjne.