Hoedown og genbrug!

Steffen og Jasper fra min klasse som rigtige cowboys. 

 Hvad er det lige, man giver sig til en fredag aften i Amerika? Man tager da til square dance selvfølgelig! Eller det gjorde vi i hvert fald en del fra min klasse her i fredags. Kan godt afsløre at der var en smule flere piger end drenge, der havde begivet sig ud i det her mere eller mindre mærkelige foretagende. Men ja, på med cowboyhatten, nederdelen og den ternede skjorte - og så afsted!

Bandet der underholdt under maden. Det kan godt være musikken var grænsende til det pinlige, men det skabte den helt rigtige stemning! 

Da vi ankom, fandt vi ud af, at det hele skulle foregå i en kirke. Dog ikke en helt traditionel en af slagsen; der var et bandt med temmelig jammerlig cowboymusik og en storskærm med teksten, så man kunne synge med, hvis det var det, man ville.
Jeg følte mig temmelig malplaceret på trods af, at jeg faktisk havde forsøgt at leve mig ind i temaet med charmeklud og det hele.
Mad var der selvfølgelig også, og den var helt traditionel amerikansk: Bønner, barbecue, coleslaw, majsbrød og chips. Det kunne spises, men det var ikke ligefrem det bedste jeg har oplevet.

Rigtig amerikansk bondemad!

Jeg fandt også ud af hvad Hoedown egentlig betyder. Det er en slags høstfest i og med a hoe er en hakke, og at når man stiller hakken ned, så er sæsonen ovre.

 Efter maden var vi kommet til aftenens højdepunkt, dansen! Jeg ved ikke, hvor mange mennesker vi var, men der var så mange, at det var svært at finde en plads på gulvtæppet. Først lærte vi de grundlæggende trin. Det hele var meget hyggeligt med den der stemning af gammel western, jeg ikke helt kunne finde ud af, om jeg skulle tage seriøst eller ej.

Lidt efter lidt tyndede det ud i menneskemængden på dansegulvet, men der var nogle stykker, der slet ikke kunne få nok. 

Så blev vi delt ud i kvadrillier på fire par, og så var det ellers bare, at høre efter hvad manden sang, når han ledte os rundt i trinene. Det var sjovt at se, hvordan selv drengene faktisk levede sig ind i det og havde en sjov aften. Tænk at nogle mennesker tager til square dance i den lokale kirke fredag aften. Det står noget i kontrast til en gennemsnitlig dansk teenagers ide om en fed aften. 

Næste morgen gik turen til Seattle. Mig og Sara fra min klasse kom efter lidt besvær med bussen. Og så stod den ellers på shopping og udforskning!

En ægte Burberry-gummistøvle?!

Seattle er en utrolig dejlig by, der er en stemning af liv lige meget hvor man går, og selvom det er en millionby med enorme højhuse, mister den ikke sin hygge. Jeg føler mig tryg når jeg går rundt i Seattles bakkede gader pga. hele atmosfæren der er munter og byder én velkommen. Der var butikker jeg aldrig har set magen til før. Fx var der en butik propfyldt med globusser og kort fra hele verden. Ligeledes var der en butik, der kun solgte hatte i alle afskygninger.

Under al chokoladen er der faktisk æbler! Jeg var lidt skeptisk, men tilfældigvis stod der en dame med smagsprøver og de smagte himmelsk!

Halloween nærmer sig, og det er altså virkelig svært at finde ud af, hvad man dog skal være! Der var mange gode bud i hattebutikken, synes faktisk godt jeg kan bære en burgerhat!

Sara og jeg fik på en af vores mange afveje bevæget os ned i et lidt for eksklusivt kvarter... Vi skyndte os væk før vi blev helt fortabt i de gudesmukke designerkjoler!

De mange bakker og butikker resulterede i ømme ben og glødende hævekort, så vi tænkte, at det var tid til lidt mad. Jeg er efterhånden blevet ret vild med sushi, men det her var helt anderledes, end noget jeg før har prøvet!

Sushien kørte rundt på et lille rullebånd! Rundt og rundt i restauranten så man næsten ikke kunne vælge! Stykkerne var anrettet på forskelligtfarvede tallerkener. Hver farve symboliserede en bestemt pris fra omkring 1,5 $ til 5 $. Jeg fik smagt en masse forskelligt og man kom helt udenom det der med at levne - jeg havde jo selv valgt præcis hvad jeg ville have!

Det er da et fantastisk koncept og maden var desuden rigtig lækker! Tror ikke det er sidste gang jeg skal derind!

Ja okay, det er da meget godt at vide - men hvorfor er det lige, der hænger sådan et skilt på sushirestaurantens  toilet? Meget malplaceret... 

Sara havde denne her helt specielle genbrugsbutik, som hun gerne ville ind i. Hun havde fundet den på internettet og var fast besluttet på, at der SKULLE vi bare ind! Og det ville jeg da også hjertens gerne, hvis vi ellers kunne finde den. Vi gik rundt i en halv time og var inde at spørge i tre butikker. Alle butiksejerne sagde at; "den ligger da lige rundt om hjørnet!" Men det gjorde den så bare ikke. Sara var lige ved at ringe efter en taxi, for koste hvad det ville, så skulle vi bare derhen!
Jeg forstod ikke helt hendes fascination og ildhu - lige indtil butikken endelig dukkede op!

Der var tylskørter og gamle festkjoler helt tilbage til 1940'erne overalt! Alle mulige former for beklædningsgenstande i alle verdens farver. Og det hele var genbrug. Butikken var helt igennem pragtfuld og en oplevelse i sig selv.
Vi brugte lang tid derinde og prøvede de mest mystiske ting. Ikke ét stykke tøj var ens, og jeg er helt sikker på, at de ting jeg fik købt derinde, dem er der ingen andre, der har!

Ejeren af butikken ledte os videre til nogle andre genbrugsbutikker i nærheden. Jeg fandt en par lædersko til 20 $. Det svarer til ca 107 kr! Det er ærgerligt man skal til Århus derhjemme for at finde butikker som dem. Alle tingene var nøje udvalgt og passede perfekt til butikkens stemning.


Da vi langt om længe var kørt træt i shopping - for den dag i hvert fald! Kom min værtsfar og værstmor og hentede os. Mona min værtsmor er kunster, og hun havde spurgt, om jeg ville med til åbningen af et nyt tema i et galleri, hvor hun udstiller.
Temaet var farven blå, og der var en masse forskellige kunstnere der udstillede værker i forskellige materialer. Derudover var der et lækkert tagselvbord med chips, dip, vindruer og muffins som vi i al diskrethed kastede os over.

Der blev også serveret rødvin, og det var ret mærkeligt at gå rundt med et glas med danskvand og lime, nu hvor jeg lige har lært, at jeg hjertens gerne må drikke vin. Folkene på galleriet var meget interessede i at høre om hvem vi var og om Danmark. Faktisk havde en af kunstnerne danske rødder og så måtte vi jo fortælle hvordan det var at bo i Danmark, hun havde nemlig aldrig selv været der.

Der er et eller andet med amerikanerne og small-talk, for jeg kom også i snak med en ung kunstner. der ville høre om hvad vi studerede herovre, og hvad vi synes om Seattle. Hans maleri var et af de bedste, der var der, så det kunne da være ret sjovt, hvis han bliver til noget stort en dag, og jeg så kan sige, at ham har jeg snakket med!

Kunstnerisk chokolade til galleriåbningen! Vi troede egentlig chokoladen var forbeholdt særligt udvalgte, men da det så ud til, at det ikke ville blive spist, fik mig og Sara lov til at gå til fadet. Det var lækkert, men jeg tror nu, det var udseendet, der var kredset mest for. Hvert stykke koster i omegnen af 10 kr!