torsdag den 11. november 2010

Seværdigheder og kulinariske oplevelser


Sidste torsdag var en rigtig dejlig dag! Vi havde nemlig ingen timer. I stedet kørte vi med bus ind til Seattle, hvor vi skulle på Museum of History and Industry. Det handlede om Seattles ophav, lakseindustrien, brandende og om hvordan, der havde set ud for mange år siden. Det var ret spændende, men jeg tror, man ville have fået mere ud af det, hvis man havde haft en guide til at fortælle en om tingene. 

Loftet i Cheesecake Factory- der var virkelig kræset for detaljerne og den gode stemning. 
Efter museet blev vi kørt ind til centrum, og så stod dagen ellers til fri afbenyttelse. En 8-9 piger og Jasper fra klassen tog på The Cheesecake Factory. Det er et virkelig lækkert sted med en rigtig hyggelig atmosfære. Hovedretten var god nok, men ikke rigtig noget at skrive hjem om. Eller måske okay nu hvor jeg vælger at gøre det :) Men det var helt klart desserten, vi var kommet der for. Det hedder jo ikke Cheesecake Factory for ingenting! Det var de lækreste ostekager, 7 af os piger delte tre stykker - og der var rigelig til alle! 


Cheesecake Factory. 

Min hovedret, laks, fritter og spinat. 

Original ostekage med jordbær - deres bestseller gennem 30 år! Himmelsk!

Ostekage med chokolademousse - en lille smule tung i længden!

Ostekage med hindbær og citron - dejlig frisk!

Med maverne fulde gik vi lidt rundt på må og få og kiggede i butikker. Da kl. nærmede sig fem, begav vi os hen imod Space Needle. Lige ved siden af den ligger nemlig EMP-bygningen. EMP står for Experience Music Project. Det er en meget underlig men smuk bygning, der nærmest er "krøllet" og bygget i skinnende metaller i forskellige farver. Og der ville vi da hen, for der var nemlig gratis entré den dag. Bygningen var mindst ligeså spændende indvendig som udvendig! Som nogen kommenterede, måtte arkitekten have røget et eller andet, mens han tegnede den bygning. Det var ikke helt til at finde rundt, fordi bygningen var så kunstnerisk.
Guitarsøjle i EMP-bygningen. 
Selve udstillingen bestod i en masse gamle musikklenodier. Fx Jimmy Hendrix og Nirvana. Jeg er ikke sikker på om alt i udstillingen stammede fra Seattle, men jeg kunne godt forestille mig det. Det var ret interessant at kigge på ældgamle guitarer, men jeg tror, man virkelig skulle have været fan eller meget musikinteresseret for at have fået det fulde udbytte af udstillingen. Der var også nogle lokaler med små rum, hvor man kunne prøve at spille forskellige instrumenter. En lille smule ligesom Guitarhero eller Singstar. Der var ret lang kø og instrumenterne var svære at finde ud af. Ellers en fed idé.
Indenfor i EMP-bygningen. Der var en scene med noget vildt fedt lys. Et bandt var ved at gøre sig klar til at spille, men jeg nåede desværre ikke at høre dem. 
Den "krøllede" EMP-bygning ved siden af Space Needle som ses i refleksionen. Der kører også et tog igennem bygningen. 
Torsdag var en utrolig smuk dag med næsten skyfri himmel og 17 °C.  Det var varmt nok til at gå uden jakke, og nogle stykker fra klassen fik solbadet en smule. 



 Fredag var jeg inde at se Due Date i biografen. Den handler om en mand, der skal på forretningsrejse men bliver smidt af flyet pga. mistanke for terror. Derfor prøver han at komme hjem til sin gravide kone, inden hun skal føde. Fordi han har mistet sin pung, vælger han tøvende at få et lift med fyren, der har rodet ham ud i hele balladen. Og så sker der ellers ting og sager! Mest mindeværdige scene er, hvor fyren - som bærer rundt på sin fars aske i en kaffedåse - uden at vide det kommer til at drikke kaffe brygget på denne her aske... Ret langt ude, men også til tider hylende morsom film.

Det værste ved den biograftur var, at som vi står og betaler for biletterne, kan Sara pludselig ikke få en! Hun har nemlig ikke noget ID med. Jeg tror man skulle være 17 år for at se den. Janne som er 18 tilbyder så at købe hendes billet, men man skal åbenbart være 21 for at købe billetter til andre. Manden bag os i køen tilbyder at købe billetten for hende, men det går heller ikke, da han ikke er hendes forælder eller værge...! Sara er lige ved at tage hjem, da en mand tilbyder hende sin billet. Hun tager imod tilbuddet om at købe den, og manden tager hjem. Jeg ved ikke, om det var fordi, han rent faktisk ikke kunne få lov til at købe en ny, fordi de kunne genkende ham, eller om det var i ren vrede over systemet. Flink var han i hvert fald! Der findes godt nok søde mennesker rundt omkring.


Lørdag stod det ned i stænger nærmest hele dagen. Ikke desto mindre havde ca. halvdelen af klassen besluttet at tage til Snoqualmie Falls som ligger på den anden side af Seattle. Det tog ret lang tid at køre derud med bus, og vi skulle skifte flere gange. Vandfaldet var ret flot og meget stort, fordi det havde regnet så meget. Det var ærgerligt vejret var så dårligt, ellers kunne det havde været dejligt at gå en tur oppe i den omkringliggende natur. Men det var der ikke rigtig nogen af os, der havde overskud til.

Snoqualmie Falls, desværre i en lille smule tågede omgivelser pga. vejret. 

På tilbagevejen var vi inde at spise på italiensk restaurant i Seattle. Det var et ret fint sted, og jeg skulle selvfølgelig have noget med skaldyr. Hvad jeg ikke vidste var, at min ret, der kostede ligeså meget som alle de andres store pizzaer og pastaretter, bestod af to små blæksprutter, tre rejer og to muslinger. Det kunne jeg jo hverken blive helt eller halvt mæt af, så jeg fik heldigvis noget pizza af nogle af de andre. Det skal dog nævnes at min skaldyrsret smagte himmelsk! - Der skulle bare lige have været tre gange så meget af den.  

Typisk mig... 

Ellers går tiden bare stille og roligt fremad, der sker ikke det store i hverdagene, med mindre man vælger at tage i centeret eller biografen efter skole. Jeg har faktisk været i biografen i dag og se The Social Network, som handler om opfinderne af Facebook. Meget anderledes end den traditionelle amerikanske happy ending film. Jeg ved ikke om det var tæt på virkeligheden, men det er i hvert fald utroligt hvad man kan gøre med en computer! Alt i alt synes jeg det var en meget interessant film.

Jeg kan også godt mærke, at jeg har været herovre seks uger efterhånden. Jeg kan rigtig godt lide at være her, men jeg er også begyndt at glæde mig til at komme hjem igen. De sidste par uger står på teaterforestilling, tur til Seattle med min værtsmor Mona, Football, Høstmiddag, den nye Harry Potter film og selvfølgelig min 18 års fødselsdag! Ellers håber jeg bare på, at jeg når at se alt det, jeg gerne vil se og får købt alt det, jeg jo umuligt kan undvære :)

1 kommentar:

  1. hej Emily tillykke med fødselsdagen det lader til at du oplever meget nok især indenfor det kulinariske men det er i det hele taget spændende at læse om dine oplevelser PS solbærsnaps haves på lager hilsen J O H

    SvarSlet