Hunde, dansk bøf og amerikanske specialiteter

Øjenkontakt! Det var virkelig en bedårende hund. 

I denne her weekend har vi haft fint besøg hjemme ved min værtsfamilie. Nemlig hundebesøg! Nogle af David og Monas venner har to små dværgschauzere, som de skulle passe. Det var to damer, eller "ladies", som Mona kaldte dem, nemlig mor og datter på 4 og 2 år. Moren hed May og var meget energisk og kontaktsøgende. Meget ligesom Simba faktisk, så det var rigtig dejligt lige at få lidt erstatningshund. Til daglig har vi kun en kat ved navn Bella. Jeg tror den er lidt bange for mig, og jeg har jo heller aldrig været det helt store kattemenneske. Datteren Zoe var meget sky og svagelig. Den havde vist noget med leveren, og de var blevet nødt til at beholde den, fordi de ikke kunne sælge den. Den var jeg ikke helt så glad for, jeg kan bedst lide hunde, der faktisk ser ud som om, de kan lide én.

Min værtsmor Mona og hundende. Zoe var lidt for træt til selv at løfte hovedet. 

May

I lørdags var jeg i teateret. Det var vores engelsklærer, som havde arrangeret turen. Stykket, vi skulle se, hed The Scarlet Letter, som direkte oversat betyder det skarlagensrøde bogstav. Stykket handlede om en pige, som tænkte tilbage på sin barndom. Hendes mor havde fået hende uden at have nogen mand, og det var jo selvfølgelig ildeset i det 17. århundrede. Men hun ville ikke sige hvem manden var, og blev derfor tvunget til at gå med et rødt A for adultery (utroskab) på sit bryst. I løbet af historien fandt man ud af, at det var landsbypræsten, hun har været sammen med. Han var bogstaveligt talt ved at dø af skam og dårlig samvittighed.

Det var et rigtig godt stykke, som fokuserede på samfundets påvirkning på mennesker. Hvordan normer og tradition bestemmer, hvordan man kan leve sit liv. Det sker stadig i dag, men det var bare mere tydeligt i det 17. århundrede. Jeg går ud fra at budskabet var, at man nogle gange skal gøre, hvad man føler for, selvom det måske ikke er, hvad der er forventet, i stedet for at spilde sit liv. 

Jeg var meget grebet af stykket især, fordi det var så velspillet. Der var en lille pige på tolv år, som spillede datteren som lille, hun var virkelig dygtig!

Springvand udenfor teateret. 

I søndags kom jeg til at nævne for min værtsmor, at det da kunne være sjovt at lave noget dansk mad til dem, og før jeg vidste af det, stod jeg og lavede dansk bøf med agurkesalat og det hele! Jeg er ikke verdens bedste til at lave mad, men resultatet blev faktisk hæderligt! Det var meget mærkeligt at se den ret stå på bordet i mit amerikanske "hjem". Det så ud til, at de godt kunne lide det.
Vi bagte også pebernødder. Det var en kamp for mig at få oversat opskriften fra dansk til engelsk. Der er mange "bageudtryk" som knivspids, stænger, kugler, rulle og ælte som er svære at oversætte. Mona fik sig et godt grin, da jeg foreslog at oversætte "små rullede kugler" til "pellets". Det var det min ordbog foreslog, men i hendes ører betød "pellets" harelort... Ikke så godt.
Derudover var der alle måleenhederne som skulle omregnes. I USA bruger de ikke vægte, men måler alt på volumen. Mona var meget imponeret, da jeg viste hende hvordan vi nulstiller vægten for at afveje en ny ingrediens i en skål, der allerede er i brug. Tænk at en 50-årig kvinde kan have levet et normalt lykkeligt liv uden nogensinde at have gjort det!

Dansk bøf med bløde løg og agurkesalat (næsten) som far ville lave den...

Jeg har skrevet endnu en artikel til AOH.dk - alt om Herning. Den handler om de små underlige ting, der har irriteret og fascineret mig ved USA: http://aoh.dk/artikler/amerikanske-specialiteter